Baggrund for sangene

Kærlighedens højsang.  Paulus havde nok at gøre med at få de første kristne menigheder til at fungere.  I hans breve kan vi læse, at der var mange interne stridigheder om hvem der var klogest og hvem der skulle bestemme.  Midt i al denne tumult skriver han, vel de smukkeste ord vi har fra hans hånd, kærlighedens højsang.  

Marias smertesang. Det har undret mig, hvordan kærlighedens Gud kunne udnytte et menneske så groft som Maria. Først blev hun hånet og spottet, fordi hun fødte et barn uden at have indgået ægteskab. Og dernæst måtte hun lide den smerte at miste sit barn på den mest grufulde måde.  Folk omkring hende hyldede ham den ene dag, og slæbte ham på korset nogle få dage efter.

Aldrig glemmer denne Jord. Lars Busk Sørensen skrev: ”Syndernes forladelse, mener jeg egentlig er det vigtigste begreb i gudstjenesten. Paradoksalt nok har der aldrig levet en menneskeslægt, der har så hårdt brug for at høre Jesus sige: Dine synder er forladt!”

At gå til en dør der er åben. Jørgen Børglum Larsen har arbejdet meget med begreberne ”nærvær, samvær og fravær”. Hvad er det der gør, at man nogen gange ikke kan nå ind til et andet menneske trods utallige forsøg, - og at det andre gange lykkes - måske kan man heller ikke nå ind til sig selv - hvor er døren?

Alting foldes ud. Lars Busk Sørensen bor ved Vesterhavet, hvor han går sine daglige ture. Han er betaget af, når havets og himlens voldsomme kræfter folder sig ud for fuld skrue, - både i naturen og i sindet, - og i en pludselig stilhed.

Jeg vågnede glad. Hans Anker Jørgensens første reaktion, da jeg spurgte om han dog ikke ville skrive en ny ”præludiumtekst” til os, var: ”Jeg har ikke tid til den slags pjat!” - skrevet med et smil. Han havde gang i to nye bogudgivelser og deadlinerne hang over hovedet på ham. Men hans kunstnersind kunne (heldigvis) ikke slippe tankerne, - og så kom denne tekst med posten et par dage efter. Efter at vi havde sunget sangen første gang, kom en ældre kvinde - hvis mand for nylig var død - hen til mig og sagde: ”Det var sådan jeg havde det lige efter min mands begravelse. Jeg blev siddende i kirken efter at de andre var gået, - for her mærkede jeg, at der var der plads både til min sorg, min skyld, min skam, - ja, - alt i mig”

Med et blev alt så stille. Holger Lissner skriver et sted ”Alle som lever, må lære at miste” Det er en hård lektie. Min far døde for fem år siden. Teksten skrev jeg først tre år efter hans død. Jeg glemmer aldrig, da jeg på fars dødsleje mærkede, hvordan varmen forsvandt fra hans hænder. Jeg forstod det ikke. Midt i sorgen, fik jeg en blomst i hånden.

Adventstid decemberkåbe. ”At leve er altid at vente og håbe” - skriver Johannes Møllehave. Jeg tror, at vi alle kan se hans på en gang livsprøvede og samtidig livssprudlende øjne for os, når han siger disse præcise ord. I sangen sætter han håbet op mod dets kontrast: at leve uden et håb - i håbløshed.

Så tydelig du er. Jeg var ved at falde ned af stolen, da Jørgen Børglum sendte mig denne tekst for et par måneder siden. Hvad er der sket? - tænkte jeg. Jørgen har ofte brugt Vachel Havels beskrivelse af Gud som ”Den usynlige partner” - eller Svein Ellingsens ord: ”Det skjulte nærvær” - og så sender han minsandten en tekst med overskriften ”Så tydelig du er?!?”

Jeg kender en vingård den gode. Hans Anker Jørgensen har, både i sit personlige liv og i hans præstegerning, gennemlevet mange ting. For nogen tid siden sendte jeg ham et mailbrev, som ikke just var i den lyse ende. Han svarede prompte: ”Tak for din dejlige, mørke mail!” - og han citerede fra romanen ”Hundehoved” - hvor der er et slags omkvæd: "Lad ikke mørket gå igennem dig! Gå hellere gennem mørket selv! Hans Anker har i mange år arbejdet for gen(ny)dannelse af kontakt mellem kirken og arbejderbevægelserne.

Mørket omkring os. Svein Ellingsen bor i Norge, og når der er vintermørkt, er der virkelig mørkt. Det samme gælder for hans sind. Og dog skriver han, og drives han, i sine tekster både sig selv og andre gennem dette mørke til en ny dag. I denne tekst næsten som et humoristisk: ”Ha ha! - mørket omkring os, - det er slet ikke mørke!”

Der var et land hvor alt gik galt. En ung mand på 15 år dræbte en på 47 kun halvanden kilometer fra, hvor jeg bor. I den anden ende af byen døde en på 14 pga. indtagelse af stoffer. Samtidig blev der indført besparelser i den sociale forsorg, - så der kunne blive råd til skattelettelser. For ca. 2000 år siden var israelitterne under romersk magt, og levede med daglig frygt. Men på en mark, der lød et ”Halleluja” Mogens Jensen, december 2008