dotcomwebdesign.com
Design By Dotcomwebdesign.com Powered By CMSimple.dk

Pressemeddelelser

Her er en generel pressemeddelelse, som overordnet dækker hele Hasseris kirkes Trio & Vokalgruppe, uanset konstellation. Nedenstående er udformet ud fra en trio-besætning.

 

 

Hasseris kirkes Trio er ansat ved Hasseris kirke i Aalborg, hvor den har til opgave at bidrage med ny musik og tekst ved kirkens gudstjenester og kirkelige handlinger.

 

Intentionen er at finde udtryk som kan tale ind i tiden til nutidens mennesker, i spændvidden af forskellige livssituationer. Denne spændvidde afspejles i trioens repertoire, som både i sit musikalske udtryk og i teksternes indhold bevæger sig vidt omkring.

 

Stilmæssigt går gruppen ikke af vejen for noget; men beskæftiger sig dog primært med nye kompositioner og tekster. Teksterne er fortrinsvis på dansk, og der arbejdes løbende sammen med andre nordiske musikere og salmedigtere.

 

Overordnet betragtet er trioens hovedtese ganske enkel: Det må ikke være kedeligt, men gerne glædeligt, - og gerne højt til loftet og dybt i jorden.